På langtur: Ud og hjem igen

Vi har hele turen igennem løbende holdt en puls på hvordan vi hver især har det, fysisk og mentalt. Vi har snakket om vores motivation og hele tiden evalueret de enkelte dage og turen som helhed. Før turen havde vi en god samtale, hvor vi fik forventningsafstemt og lavet nogle klare aftaler. Hvad forventer den enkelte af turen og hvad forventer vi af hinanden?

Gruppen:

• Gruppemøde en gang om ugen (Blev hver aften) +
• Roterende opgave fordeling (ikke den samme som laver mad, sætter telt op, navigere osv.) –

Padling:

• Dagen starter kl 09. med vækning kl 07. Dagen slutter omkring kl 18. hvor vi finder et passende sted at slå lejr. +
• Opvarmning af hele kroppen inden start på dagen. –
• Pauser efter behov (Blev ca. hver 1-2 timer). +
• Vigtigt at det skulle være hyggeligt at være på tur. +
• Rullering på navigationsansvarlig. – 
• Altid sørge for vi ikke er længere fra hinanden end vi kan råbe/kommunikere (afhængig af vejrforhold). +
• Klare aftaler undervejs. +

Nogle ting har vi formået at håndhæve, andre mindre godt og nogle slet ikke. Det kræver disciplin fra start at håndhæve reglerne. Dette opnåes gennem rutine ⇒ træning. Noget vi, set i bakspejlet, godt kunne have brugt lidt mere af.

 

Vi har indtil nu oplevet utroligt meget på meget kort tid. Nogle oplevelser har været gode, og nogle mindre gode. Vi mener ikke at vi har været ude i nogle deciderede dårlige oplevelser / situation, men snarre nogle situationer som vi har klaret og fået meget god læring ud af. Vi er blevet udfordret af vejret, som har givet os alt fra sol, hagl, sne og en masse vind. Vi er også blevet udfordret på det mentale ved til tider at komme ud af komfort-zonen når der har skulle krydses en sejlrende, med meget færge traffik og bølgegang. Vi er blevet udfordret på fysisk med nogle enklete lange dage, og med gamle skader og gener der dukker op under belastning. Sidstnævnte er en af hoved årsagerne til at vi torsdag, valgte at slutte turen for denne gang.

Vi har løbende måtte nedjustere målet, og har allerede efter første vejrfaste dag, måtte erkende at målet om at padle til Danmark på 3 uger var urealistisk. Da vi tidligere havde 4 uger var målet fuldt realistisk, da vi da havde en god buffer med plads til vejrfaste dage. Det var der ikke plads til i den nye plan. Vi har så løbende igen måtte nedjustere målet på baggrund af de tilbagelagte kilometer, og til sidst blev målet at de næste 3 uger skulle handle om kajak, men der var intet mål om x-antal kilometer om dagen. Her blev fokuset at hygge sig på tur samt at have det godt. Rasmus fik efter uheldet, hvor han knækkede sin åre, problemer med håndledet, som kun blev værre jo mere vi padlede. Vi valgte på baggrund af turens nuværende mål, og hvad en nu måske harmløs skade kunne udvikle sig til, at stoppe mens legen var god.

 

Selvom målet ikke blev nået har det været en kanon hyggelig og ikke mindst lærerig tur, med mange oplevelser og erfaringer som vi kan tage med os videre på fremtidige ture.

Advertisement

Om at padle, om at tage på tur og om at ændre mål undervejs

Så, nu hører i fra os igen. Vi sidder nu i teltet og nyder det læ og varme som det nu engang giver. Kedlen har for lidt siden kogt, og der er varmt vand til te, kakao eller kaffe. Cecilie har netop lagt strikketøjet , og sidder nu og varmer mad på primussen og måltidet kommer til at bestå af forskellige tørrede grøntsager, kylling, krydderier, couscous og selvfølgelig fedtdtof i form af smør. Ved siden af sidder Rasmus og synger “min kat den danser tango, tango, tango”, en sang som på grund af ham,  efterhånden har sat sig godt fast i vores hoveder.   På liggeunderlaget i højre sidder ligger Jens og læser en god bog omkring Scott og Amundsen. Vi er på tur, og uundgåeligt vil der blive tilbragt meget tid i teltet, derfor bliver teltet også vigtigt for os. Det giver læ og ly, her lader vi op, her snakker vi, spiser, fjoller og sover. Det giver en følelse af tryghed, og når lynlåsene er zippet helt op, så kan vejret udenfor bare komme an. 

Nå, men nu til dette blogindlægs egentlige tema. Som i jo kan se hedder denne blog Norge til Danmark. Turens oprindelige mål var nemlig at padle fra Norge til Danmark i kajak, men dette har vi måtte sande at vi skal ændre. Oprindeligt havde vi planlagt at oplægget skulle vare 4 uger, men pga fag på vores uddannelse som jo selvfølgelig skal passes, så har vi desværre været nødt til at indskrænke vores tidsplan. Så er dilemmaet: skal vi bare give den gas og for alt i verden ro mod Danmark? Det kunne vi godt, men så vil det blive på kompromis af resten af turlivets elementer. Som afsnittet ovenover antyder,  nyder vi at kunne sidde i teltet og hygge. Vi nyder at kunne gå på opdagelse undervejs hvis et sted ser spændende ud, og vi nyder at indtage frokosten på land istedet for at gøre det forhastet, siddende i kajakken. 

Derfor har vi valgt ikke at have som mål at padle til Danmark, men istedet at padle mod spædende eventyr og gode oplevelser. Vi når så langt vi når, og det skal ikke være på bekostning af hverken skader, sikkerhed eller hyggelige og gode oplevelser. 

Vi er tre forskellige personer på tur, men vi er på tur sammen og vi vil dele oplevelserne undervejs sammen. 

Imorgen går turen mod sandefjorden og så må vi se hvad vinden bringer. Tingene kommer ihvertfald til at foregå i følende rækkefølge: sikkerhed, gode oplevelser og først til sidst antal km padlet. 

Mølen (Nevlunghavn) til Stavern (Larvik)

Lørdag startede med at vi for en gangs skyld stod op til tiden og var klar til kl. 09. Det havde blæst en del natten igennem, men ved 05-tiden havde den lagt sigt fra de 15m/s til nærmere 8m/s fra nord. Dette var perfekt for os da vi skulle rundt om den lille pynt, Mølen, som vi havde ligger fast ved. På den anden side af pynten var der lavt og mange sten, og med gårsdagens vindretning havde bølgerne godt 70km at rulle sig store på. Nu var der ingen bølger, kun efterdyndingerne. 

Vi slog indenom Nevlunghavn for at fylde vand op og evt. købe nogle nye solbriller til Cecilie som havde tabt sine i Norsjø på første dag. Vi fik os selvfølgelig også en is ved den lokale café, hvor vi også fik lov at fylde vand.
Efter at have fylt vand, drog vi videre øst på med vinden. Vi fik en god del ekstra fart med vinden. Det område vi padler i nu (indtil efter Tønsberg), kan have nogle rimelig store bølger. Der er ingen skærgård at komme i læ bag, og kommer der vind fra en sydlig retning får bølgerne flere hundrede kilometer at bygge sig op på. Dette sammen med at der indtil omkring 2km ude for kysten er meget lavt (2m-15m), gør at dyndingerne bliver rigtig store og typisk knækker i nærheden af små skær som ikke kan ses fra overfladen. Sydnorges mest populære surfspot, Saltstein (Nevlungstrand) padlede vi også forbi idag. Der lå et par surfere og windsurfere og legede i bølgerne. 

Vi slog lejr på Stavernsøya lige ud for Stavern i Larvik-fjorden, hvor vi ligger i en beskyttet lagune. Vi har haft sol hele dagen så vi har alle tre fået en god farve i ansigtet. Imorgen skal vi krydse Larvik-fjorden og videre mod Sandefjorden. Der er meldt 6m/s fra NV, hvilket er gode forhold til vores planlagte rute. 

Telemarkskanalen gennemført, vejrfast ved Nevlunghavn (øst for Langesund)

Onsdag blev en lang dag. Vi startede dagen lidt senere end forventet , ved 11-tiden. Solen skindede fra en klar himmel og der var næsten spejl blankt på Norsjø. En rigtig fin dag at padle. Den oprindelige plan var at vi skulle slå lejr lidt inden Skien, hvor vi skulle bære kajakkerne forbi to sluser. Men pga. dagens perfekte vejr, som vi valgte at udnytte, planlagde vi at komme forbi sluserne, ned gennem kanalen mellem Skien og Porsgrunn og ud og ligge på en lille halvø i Porsgrunn-fjorden. Humøret var højt og vi var alle klar til en god dag på vandet.

Turen ned gennem Norsjø gik strygende, med en mild medvind opad dagen. I takt med at at vi kom tættere på Skien forsvandt vores kendte omgivelser med et stadig snedækket Lifjell i baggrunden, og eventyret begyndte at udfolde sig. Nu var vi på tur! 


Kl. 17 ankommer vi til bunden af Norsjø og dermed den første sluse. To gamle fiskere, iklædt blå overalls, sidder på molen med hver sin pibe i munden og kigger underligt på os da vi kommer padlende med vores kajakker. Vi er lidt usikre på om dette er slusen eller om den lå lidt længere henne. Rasmus spurgte dem: “Er slusen stengt?”, den ene tog piben ud af munden og svarede: “Ja, den er veldig stengt, dette er et vannværk og her har dere nok ikke lyst å padle.”. Slusen som vi skulle igennem var vi padlet forbi en kilometer tidligere. Jens har tidligere padlet Telemarkskanalen som en del af en praktik med en højskole, hvor en gammel mand havde sluset dem igennem, men der var ingen venlig gammel mand denne gang så vi måtte tømme kajakkerne og bære dem de 250m forbi slusen. 

Da den sidste kajak er båret over er klokken blevet 19. Solen går ned kl 21, og der vil efter den sidste sluse ikke være mulighed for at gå op på land. Derfor vælger vi at lave vores aftensmad her. En frysetørret bøf-bearnaise med pulver kartoffelmos blev hurtigt bikset sammen og spist, hvorefter vi var klar til at padle videre kl. 19.45. Under aftensmaden snakker vi om hvorvidt vi skulle fortsætte med at padle eller om vi skulle slå lejr. Hvis vi slog lejr nu ville vi få et velfortjent hvil, og vi vidste med sikkerhed at efter aftensmaden var spist, ville trætheden melde sig. Hvis vi holdt fast i vores plan om at komme ud på den anden side af Porsgrunn, fik vi udnyttet det gode vejr og padle lidt ekstra og dermed komme lidt foran planen til andre dage hvor der ville være mindre godt vejr. Tilgengæld var der 16km igen og det ville blive en lang aften. Vi holdt fast i planen.

Solen forsvandt ca. kl. 21, og kl. 22 var det helt sort. Den sidste sluse lå lige op til en resturrant med en masse nysgærrige gæster. Overbæringen var kort (50m), og derfor hurtigt overstået. Det sidste stykke mellem Skien og Porsgrunn foregik i helt mørke, kun lysene fra vors kajakker og lysene fra de omkringliggende huse lyste aften mørket op. Da vi nærmede Porsgrunn, begyndte bygningerne at gå fra at være bolig byggeri og over i industri. I udmundingen lå der to store containerskibe, hvor gravmaskiner var ved at fjerne lasten. Lysene fra skibene skindede som en lille sol, nat blev næsten til dag. Vi mødte ingen traffik på vejn gennem kanalen, hvilket var rimelig heldigt, da der kan være en del. 

Kl 00.00, ankom vi til halvøen med udsigt til industrihavnen. På halvøen lå der enorme mængder af skrald, og et lille åløb, der gik tæt forbi vores telt, var vandet syntetisk orange. Godt vi kun skulle overnatte her kort. Alt i alt blev dagen på 39km.

Torsdag morgen og vi vågnede omkring kl 8.30, men endte dog med at ligge og snoose til kl 09.00. Rasmus havde desværre frosset henover natten i sin sovepose og sover for tiden i både dunjakke og fjallraven bukser – stakkels ham. Gårsdagens etappe kunne tydeligt mærkes i kroppe, og vi var godt ømme i skuldre og nakke, efter at have båret de godt lastede kajakker igennem sluserne. På trods af dette var humøret dog højt, og vi satte kursen ud igennem langesund. Det var tydeligt at se hvordan trafikken havde øget betragteligt, og det var en speciel følelse at padle ud igennem sundet med store fragtskibe på begge sider. Vi følte os meget små når vi med jævne mellemrum kom padlene forbi et af de store skibe som lå for kaj. Dette fik os til at blive endnu mere spændte på de forestående kryds, som de næste par dage ville blive aktuelle. På trods af dette føltes det godt endelig at være i saltvand og vi fik dog også hurtigt øje på turens første sæler, som igennem dagen nysgerrigt lod hovedet titte op over overfladen. 

Et stykke op ad dagen blev Rasmus pludselig mere stille, og fortalte så at han desværre havde en pokkers hovedpine og voldsom kvalme. Vi valgte at gå ind til Stathelle lystbåde havn, for at holde en pause og få lidt frokost. Rasmus var godt hvid i hovedet, og imens han forsøgte at komme at komme til hægterne nød Jens og Cecilie den forlængede frokostpause. Efter et godt stykke tid kom vi igen afsted, og med jævne padletag bevægede vi os videre igennem sundet. Det var herligt at mærke hvordan vandet igen begyndte at rulle, og se stævnen på kajakken gå op over en bølge, for derefter at dykke ned på den anden side. Et sikkert tegn på at vi nærmede os det store hav. 

Vi havde på forhånd aftalt at slå lejr kl 18.00 og da vi havde krysset over til den lille ø, langøya, valgte vi at slå lejr ved en fin sandstrand, og havde det ikke været for temperaturen kunne den næsten blive forvekslet med en sydpå som folk betaler dyrt for at komme til. Nå men sådan er vi jo så forskellige, og efter endnu en dags padling nød vi at kunne hygge med god snak, og Jens’s højtlæsning af Jørgen Riel. 

Fredag

Snozzede igen, Rasmus ikke længere ansvarlig. Flot ø Langøya, mange svaner og blå himmel.

Ret møj vind, ret store bølger, ramus’ grønlandsåre nu i tre dele, godt den er delbar. Anden åre i år.

Alt for møj vind i havet, så tidlig lejr i fjorden. Vesterhavsfølelse. Afslapning i solen, Jens fangede ingen fisk. 

Udkogte røde linser til middag, rasmus synger “min kat den danser tango” mens hans liggeunderlags PUMPE hyler. 

Dagen blev kort, da vi måtte søge ly på en tange pga. stærk vind fra vest. Vi skal de næste par dage padle i meget eksponeret og ubeskyttet farvand, og her har vi vurderet at 15m/s (som i dag og i nat) er en smule for meget. Imorgen regner vi med at padle videre, da vinden skifter til en vind på 8m/s fra NV. 

Dag 1: Afgang

Vi kom godt fra start i dag. Efter vores forelæsninger der sluttede kl. 16.00, drog vi til Gvarv og pakkede kajakkerne. Vi var klar på vandet kl. 18.00. Solen skindede og temperaturen lå omkring de 8 grader. Det var lækkert endelig at komme afsted. Det er en vild følelse endelig at komme afsted på en tur man har længe har set frem til og planlagt, det føles lidt surrealistisk. Det er og så enormt afstressende endelig at komme afsted og ikke skulle tænke på at pakke, planlægge, skole og andre gøremål. 

Vinden var fra frisk, fra sydøst. Vi padlede indtil 20.30, hvor solen forsvandt bag fjeldet. Vi fik tilbagelagt 8km. Dagen idag var ikke med i vores kilometer regnskab, så de tilbagelagte kilometer er bare en bonus.  Lejren blev sat op på en lille klippe ned til vandet. 

Ideen om at padle til fra Bø til Danmark opstod for et år siden da vi tog på vores første kajaktur på Nordsjø. Vi tænkte efter at have kørt strækningen i bil, kunne det være sjovt at se om det kunne padles. Den oprindelige ide var at padle fra Bø, via Bø elven, og videre ud i Telemarkskanalen. Men tungt pakkede glasfiber og skindkajakker ned af en elv med risiko for at ramme sten var en sikker opskrift på en kort tur. Istedet har vi idag padlet den sidste kilometer af elven fra Gvarv. Her er den helt rolig og der er massere af plads at manøvrere på. 

Vi har som en del af vores sikkerhed, medbragt en GPS tracker med en S.O.S knap. Derudover sender den også vores live position, hver 2,5 time. I menuen (her på bloggen) står der “Find os”, som åbner et nyt vindue som viser vores position og rute. 

Imorge starter vi kl. 09.00, og planen er at nå forbi Skien/Porsgrunn og ud i havet.

Klar til start

Nu nærmer turen sig med hastige skridt. Vi føler os rimelig klar til den 18. april, hvor starten går fra Bø i Norge om eftermiddagen.
Vi har fået styr på kortene, det blev til 21 A3-ark, som vi skal have med i vandtætte beholdere og kortlommer. Vi fik kopieret kortene på kopicenteret på skolen, 1 sæt vand- og rivfast, og 2 sæt i alm. A3 papir. 21 kopier af vand- og rivfast papir blev en smule dyrt (350kr/sæt) for os, og vi ville gerne holde udgifterne nede. I forvejen havde vi brugt 1500kr på søkort over den svenske vestkyst, som vi dog regner med at kunne sælge efter turen. 
Maden er der også kommet styr på. Vi har købt frysetørret mad i løsvægt til 4 ud af ugens 7 dage, og så skal vi have fersk mad / fange fisk de resterende 3 dage af ugen. Vi har 750g frysetørret kylling, 500g frysetørret oksekød, 500g bearnaise sauce og 500g vildt sauce. Dertil har vi fuldkornspasta, ris og kartoffelmos. Vi regner med at gå i havn ca. en gang om ugen og købe de fersk varer, vi har brug for. Vi fylder vand op undervejs og har med til 4 dage ad gangen (12L). Morgenmad og frokost køber vi også til en uge ad gangen. 

Cecilie har været på kajakbyggekursus hos Anders Thygesen, og bygget sin egen kajak som hun skal padle i på turen. Kajakken er en såkaldt “Baidarka”, hvilket er russisk for “lille skindbåd”. Baidarkaen udmærker sig med en stor laste volumen hvilket gør den ideel til længere ture. Den er sødygtig, stabil og hurtig at padle. Læs mere om den her: http://www.kajakkspesialisten.no/e_kaj_baidarka.php

Vi har alle undervisnings fri indtil ca. 21. maj, derfor kunne denne tur lade sig gøre. Men der ligger en obligatorisk forberedelsesdag den 10. maj i “Kano – Hvidt vand” (fordybning), som vi skal deltage i, derfor må vi nu afslutte kajak turen senest den 9. maj. Dette betyder, at vi skal klare turen på 20 dage og uden “buffer”. Vi har regnet med én dag i ugen til enten en vejrfast eller hviledag. Vi har altså 17 effektive padledage. 
Vi har lige opmålt ruten på ny med Google Maps målefunktion, som viser 580km til Helsingør (640km til København). Dermed skal vi med vores 17 effektive padledage, padle 34km/pr. dag i snit, hvis vi planlægger kun at padle til Helsingør. Vi har indtil nu gerne villet undgå at krydse Helsingborg-Helsingør pga. stor traffik på et smalt sted, så dette bliver spændende. Vi regner med at krydse lidt før Helsingborg, ved Hittarp-Hellebæk, som er et kryds på lidt over 5km.

Vi har aftalt, at dagene starter ca. kl 09 og slutter omkring kl 18, hvor en passende lejrplads skal findes. Det giver os 8 timer til padling og 1 time til pauser undervejs. 
Nu mangler kajakkerne bare at blive pakket og så er det afsted den 18. april.
 

Træningstur på Nordsjø

Så fik vi taget endnu en træningstur. Denne tur blev bare på ca. 20 km, men var til gengæld super hyggelig! Vi endte med at køre en tur til Ulefoss (Norge) for at finde et sted hvor vandet, Nordsjø, ikke var frosset helt til. På vej derud lagde vi mærke til at det var totalt stille og meget tåget, det skulle vise sig at dette kom til at præge hele turen. Temperaturen lå på omkring minus 3-5 grader, hvilket er helt fint når vi holder os igang.

Da vi var kommet i vandet, fandt vi hurtigt ud af at det var totalt umuligt at orientere sig når man kom mere end 20 m væk for kysten, og besluttede os derfor for at holde os tæt til land. Det er utroligt hvor meget sigten betyder for oplevelsen, når man padler. I og med at sigten var så dårlig, var det tydeligt at mærke at vi enten fik tiden til at gå med gode samtaler, eller fra tid til anden trak sig ind i os selv for bare at tænkte. En utroligt fin oplevelse, og desuden fint at opleve hvorledes man sagtens kan have en god tur, på trods af at man ikke ser meget andet en stævnen på kajakken der helt stille bryder vandspejlet på dens færd fremover.

Jeg sammenligner det lidt med når vi går på ski i terrænet, og det er whiteout – dvs at, man også her, intet kan se. Konturerne i landskabet flyder ud, og man formår ikke at se om det går op, ned eller ligeud foran en. Hvis der så ovenikøbet ikke er nogen vind, så føles det som om man befinder sig inden i en bordtennisbold hvor man har fået stoppe vat i ørerne. Alt er totalt stille, lige bortset fra skiene der glider på sneen (eller i dette tilfælde pagajen der glider igennem vandet) og ens åndedræt der i kuldegraderne jævnt sender en hvid sky af damp ud foran ansigtet.

Så er klokken blevet 12 og kajakkerne drejes mod et sted på land som ser egnet ud til at kunne indtage frokosten. Det bedste er dog den varme termokande med dampende varm drikkelse, der luner helt ned i de efterhånden godt kolde fødder. Herefter bevæger vi os igen hjemad, og padler undervejs igennem nogle store isflager der driver rundt (stakkels glasfiber kajak).

Hvad angår forberedelser til turen, så er vi i fuld gang. Tiden flyver, og inden vi ser os om er tiden gået før afgang. Vi er efterhånden ved at have fået godt styr på ruten, mad og udstyrslister. Alligevel er der hele tiden ting som dukker op, og da vi alle tre går på et studie hvor vi er meget væk og på turer – tja så flyver tiden.

Til sidst er der bare at sige: VI GLÆDER OS TIL AT KOMME AFSTED! 🙂

Justering af Play (Rasmus)

!NERD-ALERT! Grej-nørderi i følgende opslag!

I dag hev jeg (Rasmus) kajakken frem, det har været tøvejr, så jeg kunne fik fjernet det resterende is fra kajakken fra mandagens kolde tur. Lugerne fik også en gang 303 (smøring), som gør at de bibeholder deres farve og fleksibilitet.

Planen er at jeg skal padle i min Arrow Play på turen. Jeg har før været på tur i den og jeg synes den er rigtig sjov at padle og har et godt mix af egenskaber, hvilket var grunden til jeg købte den – en god all-round kajak. Den har lege-egenskaber som jeg elsker, god kanting og manøvrebilitet og god i større sø og surf. Udover dens lege-egenskaber, har den også en relativ stor lasteevne, hvilket passer behovet på ture – uden at være en decideret ekspeditions-kajak. Play’en har desuden en god retningsstabilitet og skyder gennem vandet med en god fart.

Dog har jeg haft problemer med at sidde ordentligt i den i længere tid ad gangen (+7 dage). Jeg synes efterhånden (efter at have prøvet rigtig mange forskellige gennem mit arbejde på Kajakhotellet) at den er en smule for smal til min smag. Ja det er selvfølgelig dumt at have en kajak som man ikke synes man sidder godt i, hvorfor jeg har overvejet at sælge den mange gange.
En kajak som jeg eksempelvis sidder rigtig godt i er NDK Romany eller NorthShore Atlantic. De er lige en smule bredere, og man sidder lidt mere i en “frø”-stilling end man gør i Play’en, hvilket gør at jeg føler jeg har mere kontakt til kajakken. For at forsøge at løse dette problem har jeg investeret i et NDK (NigelDennisKayaks) skumsæde, som gør at jeg kommer længere ned (og sidder blødt), hvilket betyder at jeg bedre kan få lårene under de faste lår-støtter, og får bedre kontakt. Derudover har jeg også et Valley lændestøtte (som nu er midlertidigt afmonteret), men i dag har jeg sat en skumklods i (som set i Romany Surf) som lændestøtte. Dette skal afprøves til fællestræningen på søndag ved Langesund.

Mit alternativ til Playen vil være min PE Atlantic (PolyEthylene, plalstic) . Men den er betydeligt langsommere end Play’en og har 30L mindre lastekapacitet i lugerne, hvilket er en del.

 

Første træningstur i 2017

Søndag var det planlagt vi skulle deltage på et surf og redningskursus i Larvik, ud fra Saltstein (et populært surfspot i Norge), men kurset blev udsat til senere i måneden pga. for stille vejr.
I stedet drog vi til ‘Norsjø’, som er den del af Telemarkskanalen, som vi skal starte fra. Vejrmeldingen lød på -14°C, og 3 m/s vind. En kølig start på træningen. Vi pakkede alt som er nødvendigt til en dagstur i kajak i vinterhalvåret og kørte kl 09.00 til Ulefoss, hvor søen endnu ikke var frosset til.

Da vi ankommer til Ulefoss, er solen lige stået op over fjeldet. Temperaturen har sneget sig ‘op’ på de -12°C. I solens kraftige varme orange skær, parkerer vi bilerne, læsser kajakkerne af og pakker dem til turen. Efter et koldt, men hurtigt gys ved omklædning til tørdragter, kommer vi på vandet.

Man mærker det med det samme i dette vejr. Kulden. I omklædningen var det fristende at pakke sig selv ind i flere lag uldundertøj og en kraftig uld-genser (‘genser’, er norsk for tyk trøje), men efter kort tids padling vil man i så fald, koge over, og komme til at svede, og sved afkøler dig endnu mere.
Fingrene havde jeg forsøgt at holde varme i så lang tid som muligt med nogle tykke uldvanter, indtil vi skulle i kajakken. Men i løbet af de få minutter det tog pakke den sidste drybag med mine vanter og uld genser, og hoppe i kajakken, er mine fingre blevet helt hvid, og stive (fingrene bliver stive, fordi ledvæskerne, som smør ledene, bliver kold). Når fingrene er kolde og stive er det svært at bruge finmotorikken og jeg er lige ved at tabe mit kamera. Det er nok bedst at den forbliver forsejlet i sit vandtætte cover.
Jeg priser mig lykkelig for min invistering af nogle vindtætte ‘mitts’ (luffer man sætter på pagajen, og stikke hånden ind i, modvirker vindafkølingen som er det største problem for fingrene i kulden) med fleece foring.

Fra Ulefoss, padler syd-øst over, langs med kanten. Vi kan alle et stabilt grønlænder rul, men for en sikkerhedsskyld padler vi stadig kystnært, i tilfælde af en kæntring med wet-exit og en eventuel bugsering ind til land. På søen får vi uanset samme oplevelse langs kanten, som vi ville få længere ude.

Det blæser en lidt mere end der er meldt fra yr.no. Nok nærmere en 5-6 m/s fra nord. Vi har med-sø, det første stykke. Det er en super lækker start på turen. Solen varmer på vores kinder og lyser i et helt utrolig orange skær. Himlen er blå, og ikke en eneste sky kan ses. Efter 1 1/2 times padling, holder vi en kort pause, hvor vi deler vores medbragte tur-snacks. Vi har forinden aftalt at på grund af dagens vejr (kulden), spiser vi en solid morgenmad, og tager lunsj (norsk for frokost, frokost på norsk betyder morgenmad) efter turen kl 15.00, hvor solen er forsvundet bag fjeldet.

Efter pausen padler vi videre i 1 time. Nu er klokken 13.30, og vi begynder at vende snuden hjem, da vi gerne vil være inde, inden solen forsvinder.

Hjemover er der modvind. Det betyder at jeg i min Arrow Play, skærer bølgerne lige på, indimellem giver det nogle store plask, der kaster en balje vand i hovedet på mig og giver en kort fornemmelse af mødet med havet og dets krafter. Jeg synes det er fedt! Kajak er dejligt i rolige forhold, men det rigtig fede ved havkajak er for mig, når man er ude og møder elementerne, og mærker havets kraft og hvor lille man i virkeligheden er.

Da vi er tilbage ved bilerne og jeg skal ud af kajakken, opdager jeg at mit sprayskirt og udløser stroppen er frosset til. Faktisk er stroppen bare en stor isklump. Resten af kajakken er også dækket af et 2-3mm islag. Jeg må banke isen af sprayskirtet og slå hul på isklumpen så stroppen kommer fri før jeg kan trække mig ud. Dette er stof til eftertanke, hvad nu hvis jeg var væltet, og af en eller anden grund ikke kunne rulle mig op? Så havde det været svært at få trukket mig ud, og jeg kunne komme til at panikke på grund af kuldechokket.

Det var en rigtig god start på træningen op mod turen der starter d 18. april. Vi var inde til den planlagte tid, 15.00 og havde nu padlet i 4 timer, og tilbagelagt 20km.

Bloggen er oppe!

Forbereder til 3 dages tur ved Risøya og omkring Lyngør i Norge. Der er meldt 10-12 m/s. Hvad vi ikke ved er at dønningerne fra ugens blæsevejr venter ude på den anden side med en bølgehøjde på 3-5m.